fredag den 9. maj 2008

Mine tanker omkring Arto.

Jeg har en søn på 14 år, som i et par år, har været fast inventar på Arto.
Da denne interesse startede hos ham, bad jeg ham om at indføre mig lidt i dette medie og vise mig hvordan han brugte det og til hvad.
Vi satte os ned ved computeren og han viste mig rundt på hans profil, hvorefter han forsøgte at indføre mig i denne verden. På daværende tidspunkt, var det nok mere "volapyk-sprog" for mig og jeg forstod ikke så meget af det, men fandt dog ud af, at det havde stor betydning i hans venskaber.
Idag forstår jeg noget mere af det og må sige, at jeg synes det er rigtig sjovt for ungerne, at de kan dele tanker, interesser med allerede kendte venner eller/og møde nye.
En lille sød historie: Min niece har skrevet med en pige i længere tid på Arto og på et tidspunkt finder de ud af, at nu må tiden være til et møde IRL. Siden den dag, har de to piger været uadskilligelige og bruger mange weekender/ferier på at besøge hinanden:-)
Jeg har dog også i baghovedet, at der på Arto også kan forekomme meget ubehagelig mobning o.lign af hinanden og derfor følger jeg jævnligt med på sidelinien, når min søn er aktiv derinde.. Men indtil nu, har jeg kun oplevet positive ting:-)