Mine tanker omkring Arto.

Jeg har en søn på 14 år, som i et par år, har været fast inventar på Arto.
Da denne interesse startede hos ham, bad jeg ham om at indføre mig lidt i dette medie og vise mig hvordan han brugte det og til hvad.
Vi satte os ned ved computeren og han viste mig rundt på hans profil, hvorefter han forsøgte at indføre mig i denne verden. På daværende tidspunkt, var det nok mere "volapyk-sprog" for mig og jeg forstod ikke så meget af det, men fandt dog ud af, at det havde stor betydning i hans venskaber.
Idag forstår jeg noget mere af det og må sige, at jeg synes det er rigtig sjovt for ungerne, at de kan dele tanker, interesser med allerede kendte venner eller/og møde nye.
En lille sød historie: Min niece har skrevet med en pige i længere tid på Arto og på et tidspunkt finder de ud af, at nu må tiden være til et møde IRL. Siden den dag, har de to piger været uadskilligelige og bruger mange weekender/ferier på at besøge hinanden:-)
Jeg har dog også i baghovedet, at der på Arto også kan forekomme meget ubehagelig mobning o.lign af hinanden og derfor følger jeg jævnligt med på sidelinien, når min søn er aktiv derinde.. Men indtil nu, har jeg kun oplevet positive ting:-)

Mobil-samtaler.

Hvad siger man når mobilen ringer? Hvad siger du, når du ringer op?
Hvad laver du imens du snakker? Kan du høre hvad vedkommende som du har ringet op laver imens I snakker?

Min telefon ringede idag, da jeg sad og lavede lektier...:
"Det er Randi" (samtidig med jeg prøver at læse videre om kultur)
"Hej, det er Karina -forstyrre jeg?"
"Nej, jeg sidder bare og læser" (jeg PRØVER virkelig at læse videre, for var lige midt i et spændende afsnit")
Karina fortsætter med at tale og jeg prøver stadig at læse videre...tsk tsk... Lige indtil det går op for mig, at jeg jo slet ikke får noget ud af hverken samtalen eller teksten. Først derefter overgiver jeg mig og erkender at jeg ikke kan både tale og læse samtidig:-)

At ringe til min veninde, er altid meget spændende, for der sker altid en masse ting samtidig. Eksempel på en samtale, hvor jeg ringer op til hende og hun svare:
"(gumle gumle)...ahmmm ja, hva så med dig søde?"
"Hvad laver du?"
"(gumle gumle) spiser æble...(så lyder der et højt brag)"
"hvad sker der?" (jeg prøver at sidde helt stille, så jeg kan skille lydene fra hinanden)
"ahemmm altså...ups...jeg er bare ved at rydde op"
"okay. Har du kaffe på kanden?"
"mmmm...eller det får jeg...skal bare lige... men kom bare"
"okay. vi ses".

Eller omvendt. Hun ringer til mig og jeg svare:
"Halløj"
"Hvad laver du?" (kan høre hun køre bil)
"Lektier" (Jeg sidder stadig og prøver på at skrive noget ind på computeren, men det går ikke særlig godt)
"Har du tid til kaffe? Jeg er på vej ind i byen."
"nej, men kom bare alligevel" (her kommer jeg i tanke om, at det ville være skønt med en pause)
"nej, jeg vil ikke forstyrre" (her er jeg allerede på vej ud for at lave kaffe)
"kom nu bare -kaffen er ved at blive lavet"
"okay. hej"
"hej"

Nogen gange har jeg den oplevelse, at min søn på 14 år ringer til mig, midt i et frikvarter.
"Hej mulle"
"hey... hva laver du?" (jeg kan næsten ikke høre hvad han siger, for der er tonsvis af børn omkring ham, som alle skal have brugt mest muligt af stemmebåndet i frikvarteret.)
"Gør rent"...... PAUSE........ "hvad så? hvad ville du?" (jeg stopper op i to sekunder, men fortsætter så med rengøringen og lader telefonen hænge på skulderen)
"ehmmm mor......imorgen......kan jeg så blive nede og spille fodbold?"
"ja det kan du godt"
"okay"........PAUSE.....
"var der andet du ville?"
"nej"
"nå men så snakkes vi bare ved mulle"
"ja mojn"
"mojn"

Min yngste dreng, ser i 90% af tilfældene, hvor han snakker i mobil, samtidig tegnefilm eller spiller på computer/playstation. Ringer telefonen imens han leger med noget andet eller er udenfor, så kommer han ind og sætter sig et af de førnævnte steder.

Min oplevelse er, at i de fleste tilfælde, så laver folk noget andet alt imens de taler i mobil.

Helen Clemesen og Lis Faurholt. 2007.

MEDIEKULTUR.

Mediekonvergens.
For ca. 50 år siden havde vi danskere ikke så mange kanaler på vores tv og på radioen som vi har nu. I dag har vi mange flere kanaler og medier at vælge imellem.
Et apparat kan i dag have utallige funktioner, eksempelvis kan vi bruge vores mobiltelefon til kamera, en PSP kan bruges til film, spil og internetadgang, og vores computer kan vi ligeledes bruge til at ringe til folk med.

Vi har i dag som forbrugere af disse medier, stor indflydelse på indholdet i disse apparater, der er altså sket en demokratisering mellem producenter og gruppen af brugere.

Mediepanikker.
Fænomenet mediepanik har eksisteret i mange år, men er dog størst ved voksne. De unge er hurtigere til at byde nye teknologier velkomne i deres verden. Hos voksne spreder bekymringen sig hurtigt – de er bange for hvordan dette nye medie vil indvirke på børnene og om det vil have nogen skadelig virkning.

Denne mediepanik spredes hurtigt af pressens udlæggelse af mediet. For at denne mediepanik ikke skulle have mulighed for at brede sig måtte effektteorien træde i kraft hos alle mennesker. Effektteorien forudsætter at alle brugerne opfatter det fortalte/sete på sammen måde og at brugerne ville reagere umiddelbart på dette. Men sådan er det ikke – vi opfatter alt forskelligt og falder ikke alle for den samme reklame etc.

Børn, unge og medier.
I forhold til opfattelsen af børn og medier, er børnesynet meget vigtigt, der er altså stor forskel på hvilket et udgangspunkt man som voksen har i forhold til børn og medier. Hvis man som voksen kun vælger at se på de skrækkelige figurer eller de skræmmende splatter-billeder, så fravælger man at se det fællesskab som børnene opbygger omkring f.eks spillet eller video-klippet på you tube.

Indgangsvinklen fra de voksnes side til f.eks. mobiltelefonen har også stor betydning for barnet. Det kan måske være svært for en voksen at forstå det sociale som udspiller sig, når der modtages og sendes adskillige smsér blandt børn og unge i dag, fordi man som voksen ikke selv har dette behov for at bekræfte sine venskaber og fællesskaber så ofte, men for børn er det yderst vigtigt og hvis de har mistet eller ikke ejer en mobiltelefon, bliver de hurtig udelukket af det sociale fællesskab med andre unge, da de ikke kan være aktivt deltagende som andre.
Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab.
Kultur for børn er eksempelvis de nye medier som f.eks. computerspil, hvilket er udviklet af voksne.
Kultur med børn er f.eks. aktiviteterne i institutionen, hvor børn og voksne deltager sammen.
Børns egenkultur/legekultur foregår f.eks. i chatten og i andre fællesskaber på nettet.

Ifølge Danmarks Statistik (2oo6) har over 80 % af danske børn adgang til Internettet i hjemmet og de forældre som selv bruger Internettet meget, er også dem som er mindst bekymrede for deres børns brug af dette.
Børnenes aktiviteter på nettet er et fristed for dem og vi bør ikke groft overvåge dette, men i stedet lære dem om hvordan man færdes sikkert. Som pædagoger har vi en social forpligtigelse til at lære børn om og hvordan man færdes sikkert på Internettet samtidig med at vi sikre at børnene lære at anvende computeren kreativt.

Virtuelt studiemiljø.
I dette afsnit bliver vi ført ind i den virtuelle verden, hvor vi får en lille gennemgang af, hvorledes vi som pædagoger kan gøre en god indsats på området kultur med børn og unge.
Weblogs: Personlig side/dagbog Internettet.
Flickr: Egne fotos på nettet./ Man kan dele sine fotos med andre. Hvis man søger på et bestemt ord, vises alle de billeder der er tildelt dette ”tag”.
Delicious: Onlinebibliotek/ Her kan man gemme link og se hvem der ellers linker til samme webside. Dette kan være et nyttigt redskab, idet man altid kan genfinde de steder på nettet som man støder på, men ofte glemmer.
Bloglines: Personlig nyhedslæser. Man lægger den type links ind, man gerne vil have nyheder fra.

Ophavsret.
Det er vigtigt at man kender ophavsretten til f. eks. Et billede som man gerne vil uploade til eksempelvis sin blog, da man skal have tilladelse til at bruge andres værker.
Der er dog undtagelser: Hvis et foto eller lignende har fået tildelt mærket ”CREATIVE COMMONS”, må man bruge fotoet i sin egen blog eller/og arbejde videre med det og give det sit eget præg.

Carsten Jessen. 1997-2001.

SIMULTANE DIALOGER.

De fleste voksne forbinder socialt samvær med at man fysisk er til stede, så man kan se hinanden i øjnene. Derved mener de, at de nye kommunikationsmedier ødelægger dette samvær. Men set fra de unges synspunkt, så forholder det sig helt anderledes.
Eksempelvis har mobiltelefonen den funktion i de unges liv, at de stadig kan være en del af fællesskabet med andre unge, selvom de ikke fysisk er til stede. Dvs. de unge kan være med deres forældre på ferie, men stadig følge med i vennernes liv derhjemme f.eks. Vha. sms-beskeder.
På en efterskole mente man at denne kommunikationsform var forstyrrende for det sociale liv på skolen og bad derfor alle eleverne om at aflevere deres mobiltelefon når de ankom. Argumentet for at handles således, var fra efterskolens side, at de unge ikke var nærværende og derved ikke kunne fordybe sig i samværet med de andre elever på skolen.
Der påstås, at unge i dag ikke kan koncentrere sig ret længe og at de hopper fra den ene ting til den anden, hvilket man mener at medierne har stor indflydelse på. Samtidig udvikler de unge dog også en god evne til at skabe sammenhæng i deres sociale relationer vha. de nye kommunikationsmedier. De unge har mange skift i de sociale relationer og de fysiske rum, men formår alligevel vha. mobiltelefonen at fastholde alle sociale kontakter og fællesskaber.
I dag kan de unge deltage i flere sociale fællesskaber samtidig, idet kommunikationsmedierne åbner op for at alle de adskilte fysiske rum kan sammenfattes til parallelle formationer.
De unge er ikke præget af forvirring, når de zapper fra det ene til det andet eller når de både kan se tv, chatte på nettet, modtage sms-beskeder og lave lektier samtidig, de har bare en veludviklet koncentrationsevne og omstillingsevne. Samtidig ser det heller ikke ud til at de unge har besvær med at indgå i tætte koncentrerede sociale relationer.
Disse simultane dialoger er ikke noget nyt, vi kender dem i forvejen i form af breve og telefoner. De foregår dog oftest ikke samtidig, men alligevel kan vi i en stressende situation eller når vi er udmattede føle at der stilles krav til os om hurtige skift og deltagelse i flere sociale systemer samtidig. Vi foretrækker alle at koncentrere os om én ting af gangen. Dette praktiseres stort set også i al undervisning i dag. Her acceptere man ikke at eleverne deltager i simultane dialoger.
Carsten Jessen tror at uddannelsessystemet står overfor en udfordring, der stiller krav til vores vaneforestillinger, hvor vi mener at god undervisning er noget der foregår i lukkede kommunikative systemer og hvor man kan lukke verden ude.

Emma Gad. 1918.

LIVET UDENFOR HJEMMET.

Efter Emma Gads opfattelse på daværende tidspunkt, var vi begyndt at bruge meget mere tid udenfor hjemmet. De unge synes ikke længere at selskaber skulle holdes indenfor hjemmets rammer, de begyndte i stedet at mødes på dansesteder, på cafeer og færdes i det hele taget mere på gaden end tidligere. Derfor måtte der efter hendes mening opstilles nogle høfligheds-regler i forbindelse med dette.

TELEFONERING.
Telefonen havde ligeledes gjort sit indpas i vores dagligdag og dermed måtte vi alle lære almindelig telefon-høflighed:
- Man må ikke tale i telefon under et måltid.
- Hvis telefonen ringer når man har gæster, skal man huske at undskylde overfor gæsterne og telefonsamtalen skal gøres så kort som muligt.
- Læger, tandlæger o. lign. skulle altid have en anden (en sekretær) til at tage telefonen for dem.
- Man skal altid være meget høflig ved en telefonsamtale.
- Når man ringer op, skal man som det første spørge, om det er det rigtige sted man har ringet til og derefter præsentere sig selv.
- Hvis man tager telefonen for en anden, skal man altid skrive beskeden ned og notere vedkommendes telefonnummer.
- Hvis man under en samtale bliver afbrudt, skal den som har ringet op, ringe op igen.
- Man må ikke føre lange samtaler, de skal gøres så korte som muligt.

TEATRET.
Her opstillede Emma Gad ligeledes nogle få høflighedsregler:
- Man skal altid komme til tiden.
- Når man går ind på sin plads, skal man sørge for at have sit ansigt vendt må de mennesker som allerede sidder ned.