Carsten Jessen. 1997-2001.

SIMULTANE DIALOGER.

De fleste voksne forbinder socialt samvær med at man fysisk er til stede, så man kan se hinanden i øjnene. Derved mener de, at de nye kommunikationsmedier ødelægger dette samvær. Men set fra de unges synspunkt, så forholder det sig helt anderledes.
Eksempelvis har mobiltelefonen den funktion i de unges liv, at de stadig kan være en del af fællesskabet med andre unge, selvom de ikke fysisk er til stede. Dvs. de unge kan være med deres forældre på ferie, men stadig følge med i vennernes liv derhjemme f.eks. Vha. sms-beskeder.
På en efterskole mente man at denne kommunikationsform var forstyrrende for det sociale liv på skolen og bad derfor alle eleverne om at aflevere deres mobiltelefon når de ankom. Argumentet for at handles således, var fra efterskolens side, at de unge ikke var nærværende og derved ikke kunne fordybe sig i samværet med de andre elever på skolen.
Der påstås, at unge i dag ikke kan koncentrere sig ret længe og at de hopper fra den ene ting til den anden, hvilket man mener at medierne har stor indflydelse på. Samtidig udvikler de unge dog også en god evne til at skabe sammenhæng i deres sociale relationer vha. de nye kommunikationsmedier. De unge har mange skift i de sociale relationer og de fysiske rum, men formår alligevel vha. mobiltelefonen at fastholde alle sociale kontakter og fællesskaber.
I dag kan de unge deltage i flere sociale fællesskaber samtidig, idet kommunikationsmedierne åbner op for at alle de adskilte fysiske rum kan sammenfattes til parallelle formationer.
De unge er ikke præget af forvirring, når de zapper fra det ene til det andet eller når de både kan se tv, chatte på nettet, modtage sms-beskeder og lave lektier samtidig, de har bare en veludviklet koncentrationsevne og omstillingsevne. Samtidig ser det heller ikke ud til at de unge har besvær med at indgå i tætte koncentrerede sociale relationer.
Disse simultane dialoger er ikke noget nyt, vi kender dem i forvejen i form af breve og telefoner. De foregår dog oftest ikke samtidig, men alligevel kan vi i en stressende situation eller når vi er udmattede føle at der stilles krav til os om hurtige skift og deltagelse i flere sociale systemer samtidig. Vi foretrækker alle at koncentrere os om én ting af gangen. Dette praktiseres stort set også i al undervisning i dag. Her acceptere man ikke at eleverne deltager i simultane dialoger.
Carsten Jessen tror at uddannelsessystemet står overfor en udfordring, der stiller krav til vores vaneforestillinger, hvor vi mener at god undervisning er noget der foregår i lukkede kommunikative systemer og hvor man kan lukke verden ude.