Helen Clemesen og Lis Faurholt. 2007.

MEDIEKULTUR.

Mediekonvergens.
For ca. 50 år siden havde vi danskere ikke så mange kanaler på vores tv og på radioen som vi har nu. I dag har vi mange flere kanaler og medier at vælge imellem.
Et apparat kan i dag have utallige funktioner, eksempelvis kan vi bruge vores mobiltelefon til kamera, en PSP kan bruges til film, spil og internetadgang, og vores computer kan vi ligeledes bruge til at ringe til folk med.

Vi har i dag som forbrugere af disse medier, stor indflydelse på indholdet i disse apparater, der er altså sket en demokratisering mellem producenter og gruppen af brugere.

Mediepanikker.
Fænomenet mediepanik har eksisteret i mange år, men er dog størst ved voksne. De unge er hurtigere til at byde nye teknologier velkomne i deres verden. Hos voksne spreder bekymringen sig hurtigt – de er bange for hvordan dette nye medie vil indvirke på børnene og om det vil have nogen skadelig virkning.

Denne mediepanik spredes hurtigt af pressens udlæggelse af mediet. For at denne mediepanik ikke skulle have mulighed for at brede sig måtte effektteorien træde i kraft hos alle mennesker. Effektteorien forudsætter at alle brugerne opfatter det fortalte/sete på sammen måde og at brugerne ville reagere umiddelbart på dette. Men sådan er det ikke – vi opfatter alt forskelligt og falder ikke alle for den samme reklame etc.

Børn, unge og medier.
I forhold til opfattelsen af børn og medier, er børnesynet meget vigtigt, der er altså stor forskel på hvilket et udgangspunkt man som voksen har i forhold til børn og medier. Hvis man som voksen kun vælger at se på de skrækkelige figurer eller de skræmmende splatter-billeder, så fravælger man at se det fællesskab som børnene opbygger omkring f.eks spillet eller video-klippet på you tube.

Indgangsvinklen fra de voksnes side til f.eks. mobiltelefonen har også stor betydning for barnet. Det kan måske være svært for en voksen at forstå det sociale som udspiller sig, når der modtages og sendes adskillige smsér blandt børn og unge i dag, fordi man som voksen ikke selv har dette behov for at bekræfte sine venskaber og fællesskaber så ofte, men for børn er det yderst vigtigt og hvis de har mistet eller ikke ejer en mobiltelefon, bliver de hurtig udelukket af det sociale fællesskab med andre unge, da de ikke kan være aktivt deltagende som andre.
Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab.
Kultur for børn er eksempelvis de nye medier som f.eks. computerspil, hvilket er udviklet af voksne.
Kultur med børn er f.eks. aktiviteterne i institutionen, hvor børn og voksne deltager sammen.
Børns egenkultur/legekultur foregår f.eks. i chatten og i andre fællesskaber på nettet.

Ifølge Danmarks Statistik (2oo6) har over 80 % af danske børn adgang til Internettet i hjemmet og de forældre som selv bruger Internettet meget, er også dem som er mindst bekymrede for deres børns brug af dette.
Børnenes aktiviteter på nettet er et fristed for dem og vi bør ikke groft overvåge dette, men i stedet lære dem om hvordan man færdes sikkert. Som pædagoger har vi en social forpligtigelse til at lære børn om og hvordan man færdes sikkert på Internettet samtidig med at vi sikre at børnene lære at anvende computeren kreativt.

Virtuelt studiemiljø.
I dette afsnit bliver vi ført ind i den virtuelle verden, hvor vi får en lille gennemgang af, hvorledes vi som pædagoger kan gøre en god indsats på området kultur med børn og unge.
Weblogs: Personlig side/dagbog Internettet.
Flickr: Egne fotos på nettet./ Man kan dele sine fotos med andre. Hvis man søger på et bestemt ord, vises alle de billeder der er tildelt dette ”tag”.
Delicious: Onlinebibliotek/ Her kan man gemme link og se hvem der ellers linker til samme webside. Dette kan være et nyttigt redskab, idet man altid kan genfinde de steder på nettet som man støder på, men ofte glemmer.
Bloglines: Personlig nyhedslæser. Man lægger den type links ind, man gerne vil have nyheder fra.

Ophavsret.
Det er vigtigt at man kender ophavsretten til f. eks. Et billede som man gerne vil uploade til eksempelvis sin blog, da man skal have tilladelse til at bruge andres værker.
Der er dog undtagelser: Hvis et foto eller lignende har fået tildelt mærket ”CREATIVE COMMONS”, må man bruge fotoet i sin egen blog eller/og arbejde videre med det og give det sit eget præg.